Det slog mig sgu lidt ud, da jeg vågnede til en besked om at min konto var deaktiveret.
Jeg havde ikke gjort noget galt og tænke, at det bare var endnu en scam mail, i stil med “Du mangler at betale 4 kroner for din pakke, tryk her for at blive ruineret” man får fra “Post Dænemarkeia”, der slet ikke virker suspekt.
Grundet mit arbejde med de sociale medier, kunne jeg ikke undvære en ny konto.
Jeg gjorde hvad jeg kunne for at få kontakt til Meta, men uden held.
Håbet er ikke helt opgivet, for jeg har køb Meta Verified, så jeg kan chatte direkte med en person…
Men knappen virker ikke! Den er der! Der kan bare ikke trykkes på den!
Og nej, “Få Support” er heller ikke den. Den henviser til deres jungle af hjælpesider.
Og ja, jeg har givet dem feedback.
Men jeg har da fået et flot lille blåt tjektegn og det er blevet væsentligt sværere at skifte profilbillede. Juhu!
Så selvom det ikke er tilladt af Meta at have fakeprofiler, så har jeg lavet et par stykker, der alle har adgang til min Meta Business Suite.
Dermed gør det ikke så ondt, hvis en af dem skulle blive hacket og udelukket.
Så hvis du kender en, der har adgang til Meta, vil jeg meget gerne have åbnet min Business konto igen!